CHILI (April) Danish
Musik.dk (April) Danish
Soundvenue (March 23rd) Danish
BT (March 21st) Danish
GAFFA (March 18th) DANISH
|
"Den danske duo Puddu
Varano har gennem en årrække været et af landets
mest feterede electronica acts. Fra iørefaldende melodier
og hårde, dansable (big)beats på Frequency (1998) til
velproduceret, laber latinlounge og 70'er-feeling på de efterfølgende
2 album Star 70 (2000) og Time To Grow (2002) gjorde sit til, at
duoen som nogle af de eneste på klubscenen i Danmark kunne
leve af musikken. Forrige år sluttede så festen. Og
så alligevel ikke. Morten Varano, der sideløbende har
produceret en hav album, fortsætter stilen uden Alex Puddu
(der i øvrigt sidste år udgav et fremragende soloalbum)
med et friskt hold af spændende sammensvorne. Så fans
af navnlig de to sidste Puddu Varano-album vil bestemt ikke blive
spor skuffede. Tangentspilleren Morten Varano er en af kongerigets
mest tjekkede klubproducere, og albummet er af meget høj,
international standard. Et nummer som Music Is My Soul – et
af de numre, hvor Mobys faste sangerinde Diane Charlemagne medvirker,
er på fuld omgangshøjde med det bedste fra en house-playboy
som Dimitri From Paris og vil, ligesom det frækt soul-vuggende
titelnummer, sagtens kunne skabe røre på alverdens
bonede dansegulve. Men et skævt nummer som Leaving My Troubles
Behind, der byder på et miks af rap, breakbeats, violin og
blæsere(!), viser, at Morten Varano søger andre veje.
Albummet er derfor nuanceret: Andre numre får et strejf af
en anden verden med strygere, akustisk guitar og sitar som på
det rørende Dead End Street med sfærisk skønsang
af norske Unni Wilhelmsen. (4 af 6 stjerner)"
Morten Schwarz Lausten
|